Borgmestre tør godt blande sig i borgernes madvaner

Teknik- og miljøborgmester i København Line Barfod og Brøndbys nye borgmester Maja Højgaard er ikke bange for at tale om, hvordan kommunerne kan blande sig i borgernes madvaner. Men det skal ske på den gode måde, der både gavner klimaet og borgernes liv i bred forstand. Det beskrev de begge på et velbesøgt Democracy X-morgenmøde om bæredygtige madvaner og “sociale tippepunkter”.

‍

”Jeg håber, at den grønne omstilling ikke kun lykkes med at reducere vores klimaaftryk betydeligt, men også giver os bedre liv, flere fællesskaber, mere lighed, mere natur – så vi bliver gladere”

‍

Sådan sagde Københavns teknik- og miljøborgmester Line Barfod i morges, da hun forklarede de 150 deltagere til Democracy x-morgenmødet, hvordan kommunen arbejder med at motivere borgerne tilen mere bæredygtig adfærd – bl.a. omkring mad og måltider.

Line Barfod understregede, at kommunen selv skal gøre, hvad den kan, for at handle direkte på klimaproblemerne. Det vil sige omlægge byens energiforsyning, transport osv.  Men hun understreger samtidig, at det i hendes optik også er helt nødvendigt at arbejde med borgernes adfærd, da det i høj grad er vores allesammens individuelle adfærd, der har et stort klimaaftryk både inden for kommunegrænsen og udenfor den. Det kræver imidlertid nye metoder og kompetencer i kommunen, sagde hun.  

Borgmesteren fortalte om, hvordan kommunen med sin måltidsstrategi har fået klimaaftrykket for de 70.000 offentlige måltider på plejehjem og i daginstitutioner ned med 25 pct. Et resultat, der har oversteget kommunens egne forventninger. Hun fortalte også om hvordan kommunen samtidig arbejder målrettet på at påvirke borgernes adfærd både gennem borgernes mange fællesskaber, lokale klimatopmøder i bydelene, og gennem partnerskabermellem de professionelle madaktører, producenter, supermarkeder, restaurationer m.fl.

Brøndbys borgmester Maja Højgaard fortalte om, hvordan den københavnske forstadskommune igennem flere år har arbejdet med, at de borgere, der gerne vil noget med klimaet “møder hinanden, så de kan se og høre, at de ikke er alene” – og hvordan kommunen har arbejdet med den motivation, borgerne allerede har og har støttet, at borgerne kan danne og udbrede grønne nabofællesskaber i kommunen.

På den måde, fortalte Maja Højgaard, bliver det “borgerne selv – dig og mig – der står for at lave fællesmiddage, planter ny skoleskov og meget andet.”

Også i Brøndby oplever man, at kommunen har brug for andre typer kompetencer for at engagere borgerne på en god og involverende måde. Maja Højgaard siger: ”Hvis vi skal få folk med gennem deres lokale fællesskaber, så skal kommunen ikke presse det ned i halsen på folk. Det vigtige er ifølge vestegnsborgmesteren ”at spørge, ‘hvad har DU lyst til at gøre’? Og det er ikke en måde at arbejde på, vi er så vant til i den hårde teknikforvaltning”.

På morgenmødet gav Claus Meyer også indblik i, hvorfor det er så vigtigt at ændre danskernes madvaner og de ambitioner, han selv har for at bidrage til dette, som han allerede har gjort siden 1990’erne.

Claus Meyer understregede, at der i høj grad er behov for politisk opbakning til at ændre danskernes madkultur – og at man passende kunne starte med, at alle offentlige måltider “bare” levede op til de ligeledes offentlige kostråd, og at måske endda begynde at bruge de offentlige kantiner som steder, hvor borgerne kan lære at lave god og mere grøn mad fra bunden. Han opfordrede også regeringen til at sænke momsen på grøntsager og investere meget mere i unge menneskers maddannelse.

Efter disse forskellige indlæg gav Democracy x-direktør Rune Baastrup en kort introduktion til begrebet ’sociale tippepunkter’, som er beskrevet i den nye rapport, Democracy x udgiver i dag med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Rune Baastrup fortalte bl.a. om naboskabseffekten, hvor naboer smitter hinanden med ny adfærd, som man bl.a. har set tydeligt i Oslo, hvor udbredelsen af elbiler er sket i små lokale enklaver, der har vokset sig større og større indtil man til sidst har oplevet en ’ketchup-effekt’, hvor elbiler nu udgør næsten alle nye biler i Norge. Noget,Rune Baastrup tilskriver den såkaldte naboskabseffekt, som borgmestrene også omtalte.

Rune Baastrup understregede, at det IKKE er et spørgsmål om at vælge mellem strukturelle løsninger på klimaproblemerne eller borgerdrevne adfærdsændringer: Vi skal absolut gøre begge dele, men der har bare indtil nu været alt for lidt fokus på, hvordan folks adfærd og normer er forankret i deres nære fællesskaber – og hvordan de kan ændres ved målrettet atarbejde med at drive nye normer frem netop gennem fællesskaber. For når borgerne selv er engagerede i den grønne omstilling, så smitter det af på naboen. På den måde kan kommunen, ved at hjælpe borgerne i gang, understøtte depolitiske klimamål og grønne ambitioner i kommunen. Hvilket igen forpligter politikerne på at levere på den grønne dagsorden.

Videre læsning

Se her en kort guide til at mobilisere borgere.

Læs hele rapporten om sociale tippepunkter.

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål, kommentarer, eller gerne vil inviteres til kommende arrangementer eller tale videre med os, så er du meget velkommen til at kontakte os: